Brugsbetingelser

I. Almindelige brugerbetingelser for WALTER GROUP's websider

(1) Genstand for disse brugerbetingelser er brugen af de websider (efterfølgende ”websted”), der stilles til rådighed af LKW WALTER Internationale Transportorganisation AG og dens forbundne koncernvirksomheder (efterfølgende ”WALTER GROUP”).

(2) Denne side indeholder de almindelige brugerbetingelser for webstedet. Ved besøg eller brug af webstedet (efterfølgende ”brug”) accepterer alle brugere og besøgende (efterfølgende ”bruger” eller ”brugere”) gyldigheden af disse almindelige brugerbetingelser. WALTER GROUP forbeholder sig ret til efter eget skøn og til enhver tid at ændre brugerbetingelserne.

(3) Alternativet for registrerede bruger:
Ved at klikke på feltet ”accepteret” eller ”send!” accepterer brugeren webstedets brugerbetingelser som bindende for brugeren. WALTER GROUP forbeholder sig ret til efter eget skøn at ændre nærværende brugerbetingelser. Brugeren skal endnu en gang give sit samtykke til de ændrede brugerbetingelser ved, som ovenfor beskrevet, at klikke på feltet ”accepteret” eller ”send!” for fortsat at kunne bruge WALTER GROUP's tjenester.

(4) WALTER GROUP tilbyder på sit websted branche- og virksomhedsrelaterede informationer for kunder, transportpartnere og jobsøgende. Enkelte tjenester (fx LOADS TODAY, kundeportal CONNECT) er kun tilgængelige for registrerede brugere.

(5) WALTER GROUP er berettiget til helt eller delvist at lukke webstedet og til at ændre dets indhold hhv. tjenester efter forgodtbefindende. WALTER GROUP påtager sig intet ansvar for sit websteds uafbrudte tilgængelighed. Der består ikke noget krav på brug eller opretholdelse af WALTER GROUP's websted.
(1) WALTER GROUP hhv. dens kontraktpartnere har ophavsret til webstedets samlede indhold (illustrationer, tekster, formuleringer, mærker, billeder, videoer, grafikker). Ved brug af WALTER GROUP's websted får brugeren ikke nogen licensrettigheder i forbindelse med de rettigheder, der er tilknyttet webstedet (fx industriel ejendomsret, ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder mv.). Mærker, design, billeder, tekster, tekstdele og øvrigt indhold på WALTER GROUP's websted må hverken ændres, kopieres, duplikeres, bruges, suppleres eller på anden måde udnyttes, uden at WALTER GROUP forudgående har givet skriftligt samtykke dertil. Undtaget derfra er duplicering, udnyttelse eller brug af materiale, der udtrykkeligt tilbydes til brug.
(1) WALTER GROUP hæfter kun for eventuelle skader, som benyttelsen af WALTER GROUP's website kunne forvolde brugeren, hvis der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

(2) WALTER GROUP hæfter ikke for nogen form for skader eller tab, som brugeren lider, hverken for direkte eller indirekte, umiddelbare eller følgeskader, uanset om disse har hjemmel i aftale, lovgivning vedrørende erstatningsansvar (herunder uagtsomhed) eller opstår på en hvilken som helst anden måde, såfremt de falder ind under én af følgende kategorier::

(i) Tabt fortjeneste og følgeskader
(ii) Hændeligt tab og tabt fortjeneste
(iii) Tabte forretningsmuligheder
(iv) Tab af good will og tab af data

(3) WALTER GROUP har gjort sig alle rimelige anstrengelser for at sikre, at de på WALTER GROUP's websted angivne informationer er korrekte og fuldstændige på det tidspunkt, hvor de bliver lagt ud på webstedet. WALTER GROUP påtager sig intet ansvar og afgiver ingen garanti for de informationer, der stilles til rådighed på webstedet, herunder fx downloads, tjenester tilbudt af tredjeparter, eksterne links eller andre indhold, som enten direkte eller indirekte anvendes på WALTER GROUP's websted eller er tilgængelige derfra. WALTER GROUP forbeholder sig også ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer af eller tilføjelser til informationerne på webstedet.

(4) WALTER GROUP hæfter ikke for skader forårsaget af brugerens egen usagkyndige anvendelse eller misbrug af brugerkontoen, af misbrug eller tab af identifikationsdata eller af de af brugeren lagrede data.
(1) WALTER GROUP tilstræber at opretholde en kontinuerlig drift af og adgang til webstedet – helt efter de eksisterende tekniske, økonomiske, driftsmæssige og organisatoriske muligheder.

(2) WALTER GROUP påtager sig intet ansvar og afgiver ingen garanti for, at WALTER GROUP's websted eller dets indhold er til rådighed uden afbrydelse eller i det hele taget, er fejlfrie, eller at fejl rettes, ligesom WALTER GROUP ikke kan garantere, at webstedet eller hjælpemidler (som fx servere) er frie for virus eller andre farlige komponenter. WALTER GROUP fralægger sig udtrykkeligt ethvert ansvar for skader af hvilken som helst art, som måtte opstå som følge af WALTER GROUP's websted eller dets hjælpemidler, for så vidt dette er lovmedholdeligt.

(3) For perioder, i hvilke adgang til webstedet ikke er mulig på grund af tekniske eller andre problemer, påtager WALTER GROUP sig intet ansvar.
WALTER GROUP's websted indeholder eksterne links til andre websteder tilhørende tredjeparter. WALTER GROUP har ingen indflydelse på eksterne websteders disponibilitet, kvalitet og indhold og påtager sig ikke noget ansvar for eksterne websteders indhold, der evt. er i strid med loven eller på anden måde forårsager skade hos brugere.
Websitet indeholder delvist SSL-certifikater fra SwissSign. SwissSigns SSL-certifikat indeholder, ud over en effektiv kryptering af brugerdata under overføring til webserveren, også udbyderens identifikation (WALTER GROUP) såvel som autentifikation af websitets ægthed som beskyttelse mod phishing.

Brugeren erklærer, at han/hun er bekendt med de generelle bestemmelser af SwissSign Gold CP/CPS (repository.swisssign.com) og SwissSign Gold End User Agreements (repository.swisssign.com), og at brugeren har læst og accepteret dem samt vil overholde dem. WALTER GROUP frasiger sig ethvert ansvar overfor brugeren i forbindelse med brug af SSL-certifikatet.

(1) Enkelte tjenester (fx LOADS TODAY, kundeportal CONNECT) er kun tilgængelige for registrerede brugere. Efter registrering og kontrol får brugeren af WALTER GROUP et password, der muliggør adgang til brugerkontoen.

(2) Brugeren er ansvarlig for beskyttelse af det fortrolige password og andre oplysninger samt alle aktiviteter i forbindelse med brug af brugerkontoen. Enhver uautoriseret brug af brugerkontoen eller andre sikkerhedskrænkelser bør straks meddeles WALTER GROUP. Registreringen af brugerkonto og tilmeldeling til et abonnement er knyttet til brugerens partnernummer. Brugeren er ikke berettiget til at afsløre sit partnernummer eller password over for andre personer eller dele disse med tredjemand. Enhver sådan afsløring af partnernummer og/eller af password fra brugerens side kan føre til sletning af brugerkontoen eller at abonnementet ophører.

(3) Data, indhold og informationer, som brugeren bliver bekendt med på grund af sin brugerkonto, bør ikke videregives til uvedkommende tredjepart.

(4) WALTER GROUP forbeholder sig ret til at godkende eller, uden at redegøre for grundene hertil, at afvise registreringen af eller tilmeldingen til en abonnementstjeneste. Endvidere er WALTER GROUP berettiget til at spærre enhver brugerkonto eller modtagelsen af enkelte abonnementstjenester uden at redegøre for grundene hertil.
WALTER GROUP forbyder, at der uploades computerprogrammer, filer og andet materiale med skadeligt indhold som virus, manipulerede filer, ”skjulte” filer (som fx billeder, der er integreret i lydfiler), orme, trojanske heste eller bots til scrolling, afbildning af flere screens og til øvrige aktiviteter, der kan forstyrre webstedets integritet eller funktion eller online-kommunikationen i almindelighed.

(1) Elektroniske angreb af hvilken som helst art på WALTER GROUP's websted eller samtlige dermed forbundne data fra WALTER GROUP eller på data fra enkelte brugere er forbudt.

(2) Ethvert elektronisk angreb vil medføre udelukkelse af den pågældende bruger uden varsel og retsforfølges, idet der anlægges civilt søgsmål samt sag efter straffeloven.

II. Øvrige bestemmelser

Denne kontrakt er undergivet østrigsk ret. Retten for Handelssager i Wien indre by erklæres for at være den til tvistbilæggelse kompetente domstol. Der gælder udelukkende østrigsk ret uden anvendelse af FN-køberet og henvisningsbestemmelserne i de østrigske internationale privatretlige regler.
(1) Ændringer af og tilføjelser til denne kontrakt kan kun ske skriftligt. Mundtlige biaftaler er ugyldige.

(2) Hvis, af hvilken som helst grund, en eller flere betingelser i denne kontrakt bliver ugyldige, påvirker dette ikke gyldigheden af aftalens øvrige indhold.

Dette websted anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige brugerefaring. Ved at klikke på "Acceptér" samtykker du i brugen af cookies. Ønsker du at udelukke bestemte cookies, så klik på her. Yderligere informationer om vores håndtering af dine data finder du i vores brugsbetingelser og Informationer om databeskyttelse

Acceptér